Menu

Ulvene i det midtjyske!

En af ulvetracking danmarks lokale trackere har været en tur i det midtjyske!

Efter et par dage med meget regn ville det være ideelt at tage ud og lede efter eventuelle spor fra ulv i det lokale ulveområde.

Det er et område, hvor vi ved flere lejligheder har fundet spor, samt lorte der PT ligger til DNA test. Området er kendt for at være ulveområde, og der er ved flere lejligheder observeret ulv. Først faldt valget på at afsøge en lang ”vej” som er temmelig mudret, hvor der typisk er poteaftryk hvis der har været dyr forbi. Det var et enkelt udvasket poteaftryk som var tvivlsomt. Det kan også skyldes de sidste par dages regn.

Efter dette område faldt valget på et andet område med mere sandet jord. Der var en fin sporserie af store poter, uden nogen former for menneskespor i nærheden. De var dog ikke helt friske og var noget mærket af de sidste dages regn. De havde dog stadig en størrelse på tæt mod de 12 cm. Efter lidt mere afsøgning valgte vi at at tage en anden rute tilbage mod bilen. Det viste sig at være et super valg, da vi inden for et område på cirka 500 m fandt 5 store fine lorte. Den første vi fandt lå fint fremme på stien, og bestod stort set kun af rådyr pels. Efter 120 m fandt vi en mere, denne gang ved siden af stien. Denne lort var nærmest brækket på midten og de to dele var hver især 10 cm, så vi snakker en lort på små 20 cm i længden. Igen var der tale om en lort der var helt pakket med pels. Da vi afsøgte området omkring lorten for spor, fandt vi endnu en i samme størrelse. Nu var turen i den grad reddet, lortene pakket og nummereret og GPS koordinaterne taget.

Vi gik yderligere et par hundrede m og endnu engang lå der lorte. 2 stk. igen, og med 1-2 m afstand. Samme størrelse som sidst. Den ene var tydelig pakket med pels, mens den anden ikke så ud til at bestå af pels. Farven var meget grålig, og da jeg samlede den op med en pose, trykkede jeg lidt på den i den ene ende, og der kunne ses pels i den. Lortene blev smidt på køl under hjemtransporten, og ligger nu i fryseren og venter på at komme til DNA test. Det skal tilføjes at vi har gået i dette område mange gange, og at vi ved 2 tidligere lejligheder har fundet lort af en størrelse hvor det kan være ulv.

Ud over de omtalte lorte i teksten fandt vi måske 15 lorte der ikke var af interesse, da de have størrelser og udformning af rævelort.
Den sammenlagte afstand på turen var 8 km.
Simon Bomholt

Publiceret 21 december 2014 - Glædelig Jul! - Fra alle os, til alle jer!  - Hjælp os gerne med at dele artiklen på sociale medier..

Seneste offentlige formidling

TV2Fyn Indslag - Ulv på Fyn

Dna dokumenterer Ulv på Fyn

Ulve i Danmark
Lokale og Ulvetracking bidrager med omfattende data til Statens Naturhistoriske Museums officielle hjemmeside om Ulv.

Sjældent ulvefoto i Vestjylland

Første kobling af foto /byttedyr/DNA 

  Ulven i Ulfborg dokumenteres med foto 
Lokale bidrager med foto af Ulven 

Find en Ulvlort på din søndagstur

Ulvetracking Danmark afholder gratis arrangement.

 

Lokale hjælper med at afklare antallet af ulve

Prøver indsamlet af ulvetracking Danmark er med til at opklare antallet af ulve i Danmark 

 

Seneste offentlige formidling.

 

 

TV2Fyn Indslag - Ulv på Fyn

Dna dokumenterer Ulv på Fyn

 

Sjældent ulvefoto i Vestjylland

Første kobling af foto /byttedyr/DNA 

Find en Ulvlort på din søndagstur

Ulvetracking Danmark afholder gratis arrangement.

Ulve i Danmark
Lokale og Ulvetracking bidrager med omfattende data til Statens Naturhistoriske Museums officielle hjemmeside om Ulv.
Ulven i Ulfborg dokumenteres med foto 
Lokale bidrager med foto af Ulven 

Lokale hjælper med at afklare antallet af ulve

Prøver indsamlet af ulvetracking Danmark er med til at opklare antallet af ulve i Danmark 

The most visited gambling websites in The UK