Man har vendt det døve øre til de lokale borgere i ulvesammenhæng

Ulve i danmark


Hvad er meningen egentlig med ulvene? Det spørgsmål hører vi tit om de danske ulve.

I 2012 blev den første ulv set i Danmark. På dette tidspunkt havde ingen af os en idé om, at dette dyr var et, vi skulle forholde os til. Den enlige Thy-ulv fik os blot til at konstatere, at »dette mystiske dyr, som var ukendt for os alle, ja, det ville bortkomne af sig selv igen«.

De dygtigste fagfolk konkluderede, at det var ærgerligt, at dyret var dødt, da ulven var vandret herop efter en mage uden at finde en. Der kom derfor ikke flere ulve.

Når jeg kigger tilbage på de seneste syv år i Danmark, kan jeg huske mange uforståelige ting om de danske ulve.

De fleste lokale slappede af igen, trak på skuldrene og fortsatte deres liv på landet og i byen. Ulvedebatten eksisterede ikke, og politik om dyret var ukendt. Livets gang i Lidenlund fortsatte ufortrødent, og folk var glade som før.

I dag står vi så syv år senere med nogle erfaringer. Vi har fundet ud af, at der fulgte en hel masse ting med i kølvandet på ulven. Jovist, de dygtige fagfolk havde oplyst os om, at der i andre lande var både bål og brand, så snart man talte ulv. Men det er jo altid svært at forestille sig noget, man ikke selv har oplevet.

Vi oplevede med ulven, at den verden, vi havde, blev forstyrret. Mange fik interesse i vores lokalområde, som ellers førhen var uinteressant for de fleste. Ingen havde i årevis tænkt på at leje forsamlingshuset hos os eller at handle ind i den lokale Netto eller ABC Lavpris i Ulfborg, men havde forståeligt nok i at støtte deres eget lokalområde.

Vi er herude vant til, at vi ingen hjælp får, men selv skal samle penge sammen, når hallen falder sammen, eller hvis noget af vores elskede kultur skal bevares.

Når jeg tænker over det, savner jeg nogle klare udmeldinger fra vores miljøminister eller fra de dygtige folk i Miljøministeriet og Naturstyrelsen.

Lokale er venlige mennesker, og mange valgte at være imødekommende for det nye dyr og de mennesker, der fulgte i kølvandet. Nogle lokale ytrede håb om, at nu ville mange få øjnene op for vores fantastiske lokalområde, og at vi kunne risikere blomstrende tider i nærmeste fremtid her i vandkanten, hvor tomme huse er normalt.

Der var håb om, at ulvene kunne bidrage lokalt til interesse, hjælp og udvikling.

I skrivende stund sidder jeg i Italien. Jeg kigger ud på bjergene og dette fantastisk vin- og bondeland, som har bragt så meget til resten af verden. De lækre oliven, den fantastiske pizza og de vidunderlige biler og motorcykler.

Temperamentet er højt hernede og dermed også italienernes engagementet. Der er høflighed og moral, som vi også godt kan lide ved vandkanten. Jeg valgte at spørge en lokal bonde om, hvordan ulvesituationen er i Italien, og hvordan det er lykkedes dem at samleve med ulvene.

Luca fortalte mig, at de sjældent så ulvene. Dette skyldes, at der er meget store ufremkommelige områder i Italien, og at de lokale ved, at ulvene bor isoleret fra mennesker og i den dybe skov.

Italienerne fik ulve for 15 år siden. De blev udsat i Italien. Årsagen var en anden end den, vi har i Danmark, fortalte Luca. Jeg fortalte, at de danske ulve var kommet fra Polen som en naturlig udvikling efter Berlinmurens fald. Vi tog en afstikker i samtalen og rundede Øst- og Vesttyskland og Stasi-tiden.

Efter et stykke tid slog Luka samtalen tilbage på sporet og fortalte videre om ulvene i Italien.

Han forklarede, at det hele startede med, at de italienske myndigheder og fagfolk udsatte hjorte bestemte steder i Italien. Man har ikke jagttid på disse, og antallet voksede og kom ud af kontrol. Det gik ud over mange bønder, som fik spist deres vinstokke og oliventræer. Samtidigt udsatte man også vildsvin, og disse spredte sig også hurtigt.

De lokale oplevede store gener heraf, og myndighederne udtænkte en plan.

Man udsatte for omkring 15 år siden nogle ulve i området. På det tidspunkt var der omkring Lucas gård adskillige husdyrholdere med får. Typisk småhold på mellem 5 og 50 dyr. Disse husdyrholdere er alle siden stoppet med deres bedrifter på grund af gener ved ulvene.

De lokale bønder i Italien har derfor i dag ikke megen tiltro til myndigheder eller fagfolk, da de oplever deres beslutninger som underlige og uforståelige samt ofte til direkte gener for de lokale. Myndighedernes påvirkning af naturen har de ikke set en positiv effekt af i Italien.

Når jeg nu kigger tilbage på de seneste syv år i Danmark, kan jeg huske mange uforståelige ting om de danske ulve.

Den direkte modvilje mod lokale som det mest underlige, da de lokale har en højere naturbeskyttelsestrang for deres lokalområde end andre udefrakommende. Det er derfor meget underligt, at de lokale ikke involveres. Den naturpolitiske slagmark i Danmark er flyttet ind i vores have, og det er, som om man har vendt det døve øre til de lokale.

De lokale ønsker jo som deres lokale fæller i Italien at bevare så meget som muligt af deres normale hverdag og at have ro i deres liv i naturen. Det problemfri liv har vi alle som mål.

Når jeg tænker over det, savner jeg nogle klare udmeldinger fra vores miljøminister eller fra de dygtige folk i Miljøministeriet og Naturstyrelsen.

Hvad er egentlig meningen, og hvor er vi egentlig på vej hen i forvaltningen af ulv i Danmark, men også i forhold til hvordan man vil håndtere ulvene og de konflikter, der er for de lokale. Især med sigtet om en ret stor bestand af ulve i hele Danmark.

Hvordan ønsker man egentlig samarbejde med lokale bønder og turister? Der har igennem årene været mange professionelle aktører og derfor måske også naturligt noget uklarhed om dette spørgsmål.

Noget siger mig, at vi i Danmark kunne undgå det meget dårlige forhold til myndigheder, som italienerne har, hvis vi satte de lokale på første række. Mange oplever det, som om de lokale ikke eksisterer i ulvesammenhæng, da det er dem, som råber højest eller virker smartest, der får taletid.

Den gode involvering af lokale kunne med høj sandsynlighed give et bedre forhold til ulvene, løse flere konflikter og opretholde en sund bestand af ulve. Så hvad er egentlig meningen med ulven i Danmark set ud fra Miljøministeriet?

Hvad vil I gøre med den?

Møller 2019

Her kan i læse orginalartiklen i Jyllandsposten 15.07.2019

Link


Facebook kommentarer

Køb reklameplads og støt driften