Tæveulv eller hvalp fotograferet i oktober 2018

Billederne er taget den 25.10.2018 og viser en spinkel ulv passere et vildtkamera. (foto: Ulvetracking Danmark)

Tæveulv eller hvalp fotograferet i oktober 2018

De lokale i Ulvetracking Danmark omkring Stråsø, har igennem flere år fulgt de danske ulve. Der er et tæt samarbejde på kryds og tværs, og i denne forbindelse får Ulvetracking Danmark jævnligt fotos af ulve på deres kameraer. Denne gang blev en tæveulv eller hvalp fotograferet i Stråsø/Ulfborg-området. Der blev taget 2 fotos.

Tæveulv eller hvalp fotograferet
Ulvefoto taget i Ulfborg/Stråsø-området oktober 2018 (Foto: Ulvetracking Danmark)

Billederne er taget den 25.10.2018 og viser en ulv passere et vildtkamera. Stedet er ulvezonen i Vestjylland, hvor ulvene for alvor slog sig ned i 2016.  

Formodet ulvhvalp tidligere

Ulvetracking Danmark tog for 3 måneder siden den 20.08 foto af en formodet ulvehvalp, http://ulvetracking.dk/ulvehvalpeidanmark-2018/ og sidste år blev danske ulvehvalpe dokumenteret i de de bedste hvalpe fotos på dansk jord nogensinde http://ulvetracking.dk/ulvehvalpe-leger-foran-vildtkamera-ulfborg/ . Siden har ulvene bevæget sig rundt i ulvezonen og er blevet observeret løbende det seneste år. 

Denne gang er en ung ulv luntet forbi et af vores kameraer.  Sidste år anslog ulvetracking Danmark hvalpene til at være omkring 50 cm høje i august måned og til at veje omkring 25-30 kilo i november måned. En fuldvoksen ulv af den centraleuropæiske ulvestamme vejer i gennemsnit mellem 40-55 kilo som fuldvoksen ulv. Dette gør selvfølgelig denne observation særlig spændende, da vi på fotoet ser en ulv med spinkel knoglebygning og som alt at dømme ikke ser fuldvoksen ud og langt mindre end den voksne hanulv vi ved der færdes i området. Houdini som vi kalder ham da han er god til at gemme sig, kan i se her:
http://ulvetracking.dk/kom-taet-paa-hanulven-fra-straasoekoblet-i-ny-film/ hvor i tydeligt kan se at han er mere robust og stærkere i sin bygning samt større.

Ulve undgår mennesker – udtaler Rovdyrekspert

Vi sendte fotos til Rasmus Worsøe Havmøller; PhD, Carlsbergfondet Internationaliserings postdoc ved University of California, Davis, som internationalt arbejder med kameraovervågning af store rovdyr, bla. ulve som han har fotograferet rundt om i verden for hans vurdering:

”For anden gang i år ser Ulvetracking ud til at have dokumenteret hvad der efter alt at dømme er en ulvehvalp, baseret på størrelsen og bygningen. Det er interessant at følge ulvenes adfærd i år, de er blevet dokumenteret færre steder i Danmark, så det ser ud til at de undgår mennesker mere og mere. Det understreger vigtigheden i lokalkendskab og at have fingeren på pulsen når man moniturerer kryptiske dyr.” Konkluderer Rasmus Worsøe Havmøller.

Tæveulv eller hvalp fotograferet
Krondyr til sammenligning med ulvefoto (Foto: Ulvetracking Danmark)
Tæveulv eller hvalp fotograferet
Krondyr til sammenligning med ulvefoto (Foto: Ulvetracking Danmark)
Tæveulv eller hvalp fotograferet
Ræv til sammenligning med ulvefoto (Foto: Ulvetracking Danmark)

“Der er ingen tvivl om at vi blev begejstrede over dette foto. Man skal passe særligt på med ikke at overfortolke data, men denne ulv ligner meget en tæve eller ulvehvalp i oktober måned når man kigger på størrelsen og bygningen på dyret. Vi har igennem flere år fulgt ulvene og sidste år på denne tid fulgte vi ulvehvalpene fra 2017 tæt og har set dem mange gange. Der er derfor meget der peger i retning af samme størrelse som hvalpene havde sidste år på denne tid, men det kan også være tæveulven eller en yearling tæve fra sidste år. Vi tror ikke dette er en hanulv baseret på størrelse og bygning” Udtaler Kim Møller fra Ulvetracking Danmark.

Foryngling er stadigvæk en mulighed

Teorien om foryngling i Danmark i 2018 bakkes op af mange forskellige meldinger og indikationer. En af de vigtigste er at der sidste år blev født 8 ulvehvalpe i Stråsø, hvoraf 2 af døde og 4 er genfundet i Tyskland. De sidste 2 hvalpe fra sidste år, samt tæven og hanulven har siden patruljeret i den Vestjyske ulvezone. Hvis dette viser sig at være en tæveulve er der gode muligheder for større spredning af koblet under næste års ynglesæson i 2019.

I den vestjyske ulvezone er der ved DNA blevet dokumenteret ulv adskillige gange af Naturstyrelsens Vildtkonsulenter der besigtiger husdyr med bidskader og Ulvetracking Danmark har sendt langt over 100 DNA prøver ind fra Stråsøområdet som ligger til rådighed for naturstyrelsen og universiteter via Statens Naturhistoriske Museum. 

“Man kan ikke konkludere for meget på dette foto, men vi ser frem til at DNA resultater bakker foryngling i 2018/2019 op.”
Afslutter Kim Møller

Publiceret den 16.11.2018 kl 05.30 – Møller

For henvendelse vedr. denne artikel kontakt 40890490 eller mail@ulvetracking.dk

Køb reklameplads og støt driften