Vildtkamera og ulv

Ulvetracking Danmark hjælper gerne med montering af vildtkamera, i en kortere periode på 2-3 uger, for at undersøge om det er spor fra ulv, du har fundet på din jord. Kontakt os pr. telefon for yderligere information og om hvorvidt vi kan hjælpe med dette i dit tilfælde.

 

Brug og opsætning af vildtkamera til registrering af ulve
Mennesker, der ejer land eller skov, eller som har jagtretten på et areal, har ofte en interesse i at vide noget om mængden og artsvariationen af vildt/dyr på disse områder. Mange pattedyr er ekstremt sky og derfor næsten udelukkende aktive om natten, hvor mørket skjuler deres tilstedeværelse for os mennesker. Ofte må man ty til indirekte overvågningsmetoder såsom identificering ud fra spor (relativt nemt i nysne), ekskrementer og f.eks. ræve- og kaningrave. Heldigvis har vi få fået ny teknologi til vores rådighed i form af automatiske kameraer, bedre kendt som vildtkameraer. 
Siden oktober 2012 er Danmark igen at betegne som ulve nation og her har overvågning med vildtkameraer vist sig yderst effektive i jagten på bevis for ulven/ulvenes tilstedeværelse. Faktisk er de bedste fotos taget af den/de danske ulve i den senere tid taget med netop vildtkameraer af forskellige fabrikater. Disse kameraer er i stigende grad blevet tilgængelige for menig mand gennem de sidste ti år og de fås i mange modeller og tilhørende forskellige prislejer. 
Hvis man vil anskaffe sig et eller flere vildtkameraer, f.eks. hvis man vil deltage i den frivillige foto-jagt på de danske ulve, kan det anbefales at tjekke mærker og priser på Internettet. Nærværende vejledning er ikke tænkt til, at skulle kunne bruges til at vælge den rette model og mærke – idet der hele tiden kommer nye til. I stedet skal teksten ses som en generel vejledning, der skal klæde den nybagte vildtkameraejer på, til at kunne vælge og på fornuftig vis bruge det/de nyindkøbte isenkram.
 
Vildtkameraets tekniske specifikationer

 

SensorenUlvetracking Danmark - Vildtkamera

Generelt findes der to typer af sensorer (den mekanisme der trigger kameraet); den aktive infrarøde sensor og den passive infrarøde sensor.

Den aktive infrarøde sensor består af en infrarød stråle som udsendes fra et sted og opsamles et andet sted. Hvis denne stråle så brydes af et eller andet (helst et dyr) tager kameraet et foto eller en lille videofilm. Fordelene ved dette system er at man kan sætte strålen i en ønsket højde, så alle mindre dyr (de uønskede dyr) ikke udløser kameraet.
Ulemperne er, at det er relativt dyr udstyr og det tager ret lang tid at sætte op idet strålen skal ramme præcist i modtageren. Desuden kan vegetation nemt rage op i strålen, men en masse ulve løse fotos til følge.
Den passive infrarøde sensor er den mest almindelige og billigste. Den består af én del, som sidder i kameraet og består ofte af en bevægelsesføler og varmeføler. Så der skal være noget relativt varmt i søgeren og det skal bevæge sig – men så trigger kameraet til gengæld også. Fordelene ved dette system er at det er billigt og relativt nemt at sætte op i naturen. Desuden er det ikke så følsomt over for vegetations-bevægelser.
 
Lyskilde
Mange af de dyr man ofte ønsker at overvåge med vildtkameraer er nataktive dyr, der jo så er svære at kigge på om dagen. Derfor er det også vigtig at vildtkameraet har en lyskilde, og her findes også to forskellige typer; almindelig blitz og infrarød blitz.
Den almindelige blitz med synligt lys kender vi alle fra vores digitalkameraer. Den giver fine fotos. Fordelen ved almindeligt lys er at det er relativt billigt og man kan få farvefotos både dag og nat. Ulemperne er at de koster en masse energi fra batteriet, ofte skræmmer dyrene væk allerede ved det første lysglimt og den virker ikke ved videooptageler.
Den infrarøde blitz er ikke synlig for ulve og mennesker. De fleste infrarøde lyskilder er svagt orange – men dettes ses dog kun når man kigger direkte ind i dem. Fordelene ved IR er at de ikke skræmmer ulvene væk og man kan optage video med dem. Ved nat operation får man dog kun sort- hvide fotos og videooptagelser. Ulemperne er især at de er dyrere.
 
Kameraer og deres specifikationer
Analoge kameraer var en gang almindelige i vildtkameraer. Her skal man haven en film i, som så efterfølgende skal fremkaldes. Det er gammeldag og sælges vist heller ikke mere.
I disse tider er alle vildtkameraer udstyret med digitale kamera. De digitale fotos/vide kan gemmes i et væld af fil-typer (JPEG, TIFF, GIF, PMP). Billederne kan efterfølgende efterbehandles i diverse fotoredigeringssoftware. Mange vildtkameraer har indbygget LCD skærm, så man kan se i felten hvad man har fået fotos af. Andre modeller kan tilsluttes en ekstern billeviserskærm. 
Hukommelsen er som regel stor i digitale kameraer og udgøres som regel af et SD-, MS-, MMC-, CF- eller XD-kort.
Opløsningen variere mellem 0,3 og 11 megapixels er proportionel med størrelsen af billedet. Jo større opløsning jo mindre antal fotos kan der være på et givent hukommelseskort. 
Antal billeder per trigger-event kan på nogle typer forudindstilles. Det kan være smart at få flere billeder af det sammen dyr, især hvis man ikke kan/vil optage video men stadig gerne vil indhente information omkring dyrets/ ulvens adfærd.
Information tilhørende billedet (dato, klokkeslæt og temperatur) kan ofte indsættes automatisk på selve billedet. Det kan være smart når man skal holde styr på mange billeder, måske endda fra flere forskellige vildtkameraer. 
En timer kan være praktisk hvis man gerne vil spare lidt batteritid, ved f.eks. at slukke kameraet på tidspunkter af dagen hvor ens studie-dyr måske ikke er så aktivt. F.eks. kan man jo spare batteri ved at slukke kameraet om dagen, hvis man studere eksklusivt nataktive dyrearter.
Laser stråler findes i nogle typer af vildtkameraer. Disse kan hjælpe med at pege kameraet i den rigtige retning under opsætning.
Video optagelse er en mulighed i mange typer af vildtkameraer. Video bruger meget mere hukommelse, men til gengæld får man vigtig information omkring dyrets adfærd når den bevæger sig rundt inden for synsvinklen af kameraet. 
Trådløs billede transmission er selvfølgelig smart, så man blot modtager sine vildtkamera-fotos via sin mobiltelefon eller per e-mail. Men man slipper altså ikke for at besøge sit vildtkamera ind imellem, idet batteriet skal lades op eller udskiftes.
Denne type kamera er nok de mest dyre på markedet lige nu, og er ikke standard.
Ekstraudstyr kan selvfølgelig også fås til de fleste modeller. Det kan være alt lige fra monteringsbeslag og stativer, ekstra batterier (f.eks. eksterne) og solcelleopladningspakker.
 
Strategier for opsætning
Vildtkameraets placering er vigtigt for det endelige resultat, idet det kan have indflydelse på triggermekanismens effektivitet og antallet af billeder per tidsenhed. Ofte optimere man placeringen efter at opnå så mange billeder med sit studieobjekt som muligt. Det vil sige at man sætter det op ved foderpladser, vildtveksler og drikkesteder og på alle andre typer af steder hvor ulve ofte forekommer. Man kan også kunstigt sætte lidt grene op som leder et evt. dyr i bevægelse hen foran sit kamera – altså lave en slag vildttragt! Det bruges ofte når man f.eks. er pelsjæger i Nordamerika og skal fange los.
Kameraet bør placeres mellem ½ og 1½ meter over jorden og pege præcis i den ønskede retning og her vil det være ret smart at teste det ved at tjekke et par ”skud” inden man forlader det efter endt opsætning. Denne test er vigtig! Ligeledes bør man huske at sætte kameraet mindst 1½ meter fra det sted hvor dyret forventes at placere sig, så man undgår overeksponering ved brug af blitz. Orientering af kameraet i en nordlig eller sydlig retning vil minimere problemer med den lavtstående sol, som kan aktivere en eventuel varmedetektor eller blot overbelyse billedet, så dyrene fremstå som sorte siloetter.
Husk også at tykke træstammer ofte ikke bevæger sig så meget som tynde træstammer, så hvis man montere sit kamera på en tyk træstamme, vil man ikke få så mange falske trigger-events pga. bevægelsessensoren. Så monter på noget der ikke bevæger sig.
Vegetation kan også bevæge sig i vinden og dermed trigge bevægelsessensoren. Ligeledes kan vegetation foran motivet bliver gevaldigt overeksponeret (meget lyst), så husk at placere med ikke for meget vegetation i billedet. 
Man kunne prøve at montere en tommelstok bagerst i billedet, så man eventuelt kunne sjusse sig frem til en eventuel ulvs højde.
 
Brug af vildtkameraer til forskning
Vildtkameraer kan bruges til at bestemme arter, individer (for ulv f.eks. ud fra farvetegninger i pelsen, køn, foryngring (altså om ulve f.eks. har fået hvalpe i et område, absolutte og relative tætheder og endelig forskellige former for adfærd hos ulve. 

Når man forsker er det vigtig også at indsamle forskellige former for meta-data (data om data), så som hvor lang tid kameraet har været aktivt, gsp-koordinater, data/tid.

Se eventuelt Rasmus Gren Havmøller fra Statens Naturhistoriske Museum forklare om opsætning af vildtkameraer på Ulve i nedenstående film:

 

Hvad siger loven?
Tv-overvågning kræver ikke særskilt tilladelse, men private må ikke foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel. De betyder at man ikke må opsætte vildtkameraer i offentlige skove, men at man godt må hvis man har tilladelse fra ejeren af en privat skov. Dog må man ikke overvåge skovveje og stier, hvortil der er offentlig adgang. 
~ Mark Desholm
 
Det skal understreges at forfatteren til denne tekst ikke er jura-uddannet, og det påhviler enhver der sætter vildtkameraer op at sikre at det sker på forsvarlig og lovlig vis. Er man i tvivl kan man jo altid vende problematikken med det lokale politi.
 
Ulvetracking Danmark - Vildtkamera
 
Nedenstående tilføjelse er fra Ulvetracking Danmark Marts 2017.
“Ulvetracking Danmark anbefaler at myndigheder afmonterer illegalt monterede vildtkameraer i offentlige skove!”