Første foto af dansk ulvehvalp i 2018

En ulvehvalp fotograferet i 2018 på et spor i et område hvor der er set ulv

Flere meldinger om ulvehvalpe

Ulvetracking Danmark har hen over sommeren fået flere meldinger om ulvehvalpe, og set billede- og videomateriale af dyr, som kunne være ulvehvalp. I starten af juli måned kom vi i besiddelse af videomateriale af to dyr, som efter alt at dømme var ulvehvalpe, der krydsede en grusvej. Optagelserne er desværre taget med mobiltelefon, men bevægelse, størrelse, samt udseende, peger i retning af ulvehvalpe. Observatørerne ønskede ikke videoen offentliggjort, og det ønskes stadig ikke.
Den 15. august ringede en lodsejer, med en melding om 2 ulvelignede dyr der passerer forbi på hendes mark, med ca. en halv times mellemrum. Hun havde fået film af den ene. Vi modtog videoen og drøftede den med fagfolk.
Vi mente enstemmigt at dyret på filmen var et ulvelignende dyr. Bevægelse, størrelse og adfærd mindede om ulv. Observatøren er hundekyndig, og hun var ikke i tvivl om, at det var ulve hun havde set. På baggrund af dette, tilbød vi at opsætte vildtkameraer.

Området er i ulvezonen i Vestjylland

Tømning af vildtkameraer

Vi tømte vildtkameraerne 10 dage efter, d. 25. august. Kameraet havde taget 150 billeder. Der var et billede der skilte sig ud, som vi derfor drøftede med fagfolk.
Rasmus Havmøller, som er pattedyrsforsker og ekspert i at registrere sky og sjældne pattedyr ved brug af vildtkameraer, vurderede. Rasmus’ vurdering af billedet kan læses her under.

En ulvehvalp fotograferet i 2018
En ulvehvalp fotograferet i 2018 på et spor i et område hvor der er set ulv

“Af fotoet at dømme ser det ud til at være en ung ulv. Særligt når man sammenligner det med rævefotoet, er der næsten ingen tvivl. Klart – havde det været i dagslys, og den stod bomstille, var der ingen tvivl, men jeg føler mig ganske overbevist om, at det er en ung ulv. Det tyder jo på at vi igen i år har ynglende ulve i Danmark, hvilket jo er rigtig interessant, for så vidt jeg har kendskab til, er det ikke registreret tidligere i år. Det kunne indikere at ulvene er blevet endnu mere sky, end de har været de forgangne år, som kan være et resultat af at de har tilpasset sig et miljø, hvor der er relativt høj tæthed af mennesker og aktivt undgår os”.

Her er et natbillede af en ræv på samme kamera.

Ræv fotograferet på vildtkameraet
Ræv fotograferet på vildtkameraet på samme spor som ulvehvalp i 2018
(her er der fotograferet ulv)

Sporforløb fra voksen ulv

Hen over sommeren, er der fundet sporforløb som viser voksen ulv, ifølge med hvad der tyder på ulvehvalpe.

Sporforløb af voksen ulv ifølge med ulvehvalp 2018

De lyseblå ringe vurderes til at være fra voksen ulv, og de lilla ringe til at være ulvehvalpe. Sporforløbet er fulgt over 500 meter.
Så konklusionen må være, at der igen er ulvehvalpe i den vestjyske ulvezone.
Vi vil gerne sige en stor tak til dem der har bidraget, til at dokumentere dette års ulvehvalpe her i området, og vi vil desuden gerne takke Rasmus Havmøller for at hans hjælp med vurdering.

For kontakt: Paw Rasmussen 42181901 eller Sabrina Haaning 53319915

Facebook kommentarer

Køb reklameplads og støt driften